• Retsmøder afbrudt: Østre Landsret evakueret efter bombetrussel

    Источник: BDK Borsnyt / 26 апр 2024 04:19:52   America/New_York

    På grund af en bombetrussel er Østre Landsrets hovedbygning på Orientkaj i København fredag blevet evakueret, oplyser Københavns Politi. Advokat Berit Ernst var på arbejde som forsvarer i en straffesag, da bygningen pludselig blev evakueret. Hun fortæller, at evakueringen forløb udramatisk. - Anklagemyndigheden var i gang med sin procedure, da retsmødet bliver afbrudt, og vi over højttalerne får besked om at forlade bygningen, fortæller Berit Ernst til Ritzau. En lang række sager var i gang i retsbygningen, som har retslokaler på tre etager og derunder et kælderområde. Folk samlede sig i første omgang uden for bygningen, men blev siden bedt om at søge ind på et nærliggende hotel. - Her sidder vi nu i et stort konferencelokale, og folk har fået kaffe og vand, fortæller Berit Ernst. Politiet har afspærret et område ved landsretsbygningen og kan endnu ikke oplyse nærmere om, hvordan truslen er blevet fremsat. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/samfund/retsmoeder-afbrudt-oestre-landsret-evakueret-efter-bombetrussel
Опубликовать